- et bo-tilbud til enlige
”Klosterbo” er en udlejningsejendom, der ligger få hundrede meter fra centrum i Haderslev. Huset ligger på en skrånende grund ned til Haderslev Dam. ”Klosterbo” ejes og drives af ”Understøttelsesfonden for værdigt trængende i Haderslev af 24. februar 1870”. Boligerne udlejes på almindelige lejevilkår.
Der er 13 boliger i ejendommen. Desuden rummer bygningen en fælles spisestue med tilhørende køkken, et par gæsteværelser samt et lille kontor. Den enkelte bolig er på 38½ m². Boligerne rummer en lille entré og en mellemgang med tekøkken. Derudover er der et lille soveværelse og en større stue. Hver bolig har eget badeværelse.
Målgruppen for ”Klosterbo” er i dag socialt udsatte, i alle aldre, som har brug for ekstra støtte og omsorg i hverdagen.